Dagsprogram

Dag 1: Billund/kastrup – amsterdam – Kilimanjaro

Vi flyver fra Billund/Kastrup med morgenfly til Amsterdam – kort flyskifte.

Vi ankommer dirkete til Kilimanjaro kl. 20.10 og stiller uret 2 timer frem hvilket er tidsforskellen til Danmark. Flyvetid ca. 10 timer i alt. Vi skal først igennem imigrationen og vi har søgt e-visa hjemmefra.

Vi kører direkte til Planet Lodge til indkvartering – 1 nat.

Aftensmad på Planet Lodge.

Dag 2: Kilimanjaro – Karatu

Efter morgenmaden tager vi kursen mod kaffefarmen ca. 3 timers kørsel. ”Shangri-La Estate” ligger i det nord-lige Tanzania på kanten af det unikke Ngorongoro krater og er ejet af danskeren og landmanden Christian Jebsen. Det var kærlighed ved første blik, da Christian opdagede og købte kaffefarmen i 1990, og han mener selv, at det ligger i hans DNA, da hans grandtante Emma også drev en kaffefarm i Tanzania i 20’erne. Hele farmen har fået en ansigtsløftning, og i dag er kaffemarkerne inddelt i såkaldte parceller, og der er blevet anlagt vildtkorridorer, så elefanter og bøfler stadig kan passere uhindret på deres vandringer.

Vi ankommer til kaffefarmen, hvor vi spiser vores frokost. Her bliver vi indkvarteret 2 steder på farmen. Enten bor man i gæstehuset ”Samaki Tatu”, som betyder 3 fisk, på toppen af kaffeplantagen, eller man bor i det originale farmhouse forneden på kaffeplantagen. På farmen lærer vi alle at sige ”Jambo, Jambo”, som betyder hej, og vi lærer at sige ”Asantee”, som betyder tak på Swahili.

Indkvartering 8 nætter på Shangri-la kaffefarmen.

Indkvartering på farmhouse inkluderet eller Samaki Tatu – tilvalg kr. 1.500,- pr. person.

Aftensmad på Samaki Tatu.

Dag 3: KARATU – rundvisning på kaffefarmen

Vi starter dagen stille og roligt med dejlig morgenmad. Her hilser vi på personalet på “Shangri-La Estate”, som vil introducere os til kaffefarmen. Vi møder Elfrida, som er stedets administrative leder, og Julius, en ung afrikaner som er guide mm. på kaffefarmen. Sidst men ikke mindst chefkokken Damian, som tryller forskellige retter frem.

På farmen produceres der fra jord til bord, og vi skal se nærmere på farmen. Her findes et mejeri, en kaffeplantage, et nursery for kaffeplanter og buske, samt kvæg og grise.

Vi går alle samlet ned gennem kaffeplantagen til “det originale farmhouse” og får en rundvisning.

Vi spiser frokost på farmen i Visitor Center med en fantastisk udsigt. Vi skal tillige lære og se hvordan kaffebønnen ristes.

Efter frokost vil Julius, tage os med rundt på farmens 600 hektar store areal med et rigt plante- og dyreliv, og han vil  give os et indblik i farmhistorien, dyrkningsprocessen og kulturen på farmen.

Her produceret fra jord til bord.

Vi skal bl.a. opleve de omkring 400.000 kaffetræer i snorlige rækker, der står i skygge under de smukke akacie-træer. Vi skal høre, hvordan kaffetræerne plantes, beskæres og hvordan de røde kaffebær af sorten Bourbon høstes af ca. 500 kvindelige plukkere i høstsæsonen. Vi besøger campen hvor kvinderne bor når de arbejder. En rutineret kaffeplukker plukker 4-6 spande á 20 kg om dagen. Hver dag får vi serveret Kifaru kaffe, som er en Arabica bønne, der er nærmest chokolade/nøddeagtig i smagen – glæd jer til jeres kaffe.

Aftensmad på Samaki Tatu

Dag 4: KARATU – LAKE MANYARA – KARATU

Vi står tidligt op, da vi skal på vores første safari eventyr til Lake Manyara National Park. Vi bliver hentet i safari biler, hvor der er plads til 6 personer i hver samt 1 tour guide, og hvor taget kan skubbes op.

Vi skal kun køre 30 minutter, før vi kommer til parkens flotte indgangsport med rislende vand.

Lake Manyara er en af de mindste parker med sine 352 km2, men et af de mest varierede naturreservater i Tanzania. Ved Lake Manyara er der rig mulighed for at opleve elefanter, zebraer, giraffer, bøfler, bavianer og vortesvin m.fl.

Vi spiser vores frokost i parken i et dejligt picnic område.

På vej hjem kører vi forbi ”African Galleria”, som er en kæmpe stor butik fyldt med afrikanske souvenirs, og hvor vi får mulighed for shopping og se hvordan træfigurerne fremstilles. Vi skal selvfølgelig huske at prutte om priserne.

Aftensmad på Samaki Tatu & Farmhouse

Dag 5: KARATU – kulturdag

Vi starter dagen med at besøge Karatu by, som på en og samme tid er afslappende og fyldt med liv. På vejene er der både en blanding af busser, tuk tuk, masaihyrder med kvæg og geder der går tværs over vejen, og masser af små butikker. Vi skal besøge byens marked med en masse små boder, hvor det er muligt at købe frisk frugt og grønt, masser af souvenirs såsom træfigurer og masai fodtøj lavet af gummidæk – ja her er lidt for enhver smag.

Vi spiser frokost på farmen og har lidt tid til fri disposition.

Sidst på eftermiddagen kører vi til den lokale Lutherske Kirke i Karatu. Elfrida fra farmen sørger for, at vi besøger 2 af de 6 kor, som tilhører kirken. De øver gospel til søndagens gudstjeneste.

I dag er ca. 35% muslimer og 40% er kristne i Tanzania, og 20% bekender sig til traditionelle afrikanske religioner. Religionernes mangfoldighed har haft stor indflydelse på Tanzanias lange og fredelige historie.

Aftensmad på Farmhouse.

Dag 6: KARATU – TARANGIRE – KARATU

Vi skal i dag besøge Tarangire National Park, som er den 6. største nationalpark i Tanzania og har et areal på ca. 2.850 km2. Parken er opkaldt efter floden Tarangire, som løber gennem parken, og som er den eneste kilde til vand under den tørre sæson.

Tarangire floden er kendt for de mange elefantflokke den tiltrækker, og de mange gigantiske baobabtræer med et meget rigt fugleliv. Udover elefanter er der en fin bestand af giraffer, bøfler, zebraer, gnuer og flere arter af antiloper mm. Sidst men ikke mindst kan man på en heldig dag opleve træklatrende løver.

Parken er et højdepunkt og vi kommer til at se rigtig mange dyr på savanen.

Vi spiser vores medbragte frokost i Nationalparken.

Aftensmad på Samaki Tatu & Farmhouse.

Dag 7: KARATU – kulturdag

I Tanzania lever mange familier under fattigdomsgrænsen, og i dag skal vi have fokus på de lokale i landsbyen og på uddannelse. Christian Jebsen har etableret “Shangri-La Education Foundation” for at sætte sociale projekt-er i værk, som kan støtte medarbejdernes trivsel og skabe gode rammer på farmen.
Uddannelse er nøglen til fremtiden. Skolen arbejder sammen med Christian Jebsen og stiller altid 2 frivillige fra Danmark og 2  fra Tyskland. De frivillige hjælpere bor på kaffefarmen.

Vi starter dagen med at besøge den lokale skole Mlimani Secondary School, hvor souschefen Nico vil vise os rundt. Børnene skal have skoleuniform på, hvilket er dyrt. Nogle af de unge mennesker har en lang skolevej på omkring 5 km igennem områder med vilde dyr hver dag, hvilket kan forhindre eleverne i regelmæssig skolegang. Graviditet er en anden udfordring.

Bagefter besøger vi farmens egen børnehave, som har eksisteret siden 2011. Her er omkring 25 – 50 børn mellem 3 og 6 år, som dagligt bliver passet, imens de voksne arbejder på kaffefarmen. I plukkesæsonen kommer der mange flere børn, fordi kvinderne fra naboområderne kommer for at hjælpe med at plukke.

Vi spiser frokost på farmen.

Eftermiddagen er til fri disposition.

Aftensmad på Samaki Tatu.

Dag 8: KARUTA – NGORONGORO – KARATU

Efter tidlig morgenmad er der afgang til Ngorongoro krateret, som ligger i den sydlige del af Serengeti og er en del af Unescos verdensarv. Der er en 1/2 times kørsel til indgangen, som åbner kl. 06:00, og derefter en 1/2 times kørsel til selve krateret. Krateret er 610 meter dybt, og der er 300 km hele vejen rundt.
Det er en storslået natur vi møder her.

Dyrene er fremme om morgenen, idet der er lidt køligere. Her er dyrene aktive og her jager løverne.
I krateret er der mulighed for at se bl.a. løver, bøfler, gnuer, giraffer, elefanter, næstehorn, gazeller, aber, strudse og masser af fugleliv. Vi håber på “big five” i dag.

Vi nyder indholdet af vores medbragte lunchbox i Nationalparken.

På vej hjem fra krateret skal vi besøge en Masai landsby. Masaierne er kendt for deres farvestrålende dragter og deres hoppende dans, som er et symbol på deres mandighed og styrke. Her bliver vi budt op til velkomstdans og inviteret ind i deres hytter, som består af en fælles soveplads bygget af grene, koskind og med et ildsted i midten. Det er som at komme ind i en tidslomme, hvor alting er gået i stå for flere tusinde år siden. Det er en livsstil, hvor polygami er tilladt, og det er stadig tegn på fattigdom kun at have en enkelt kone. Til sidst besøger vi børnehaven/indskolingen i landsbyen.

Aftensmad på Samaki Tatu & Farmhouse

Dag 9: KARATU – Kulturdag

I dag har vi fokus på børnehjemmet Shalom og hospitalet Fame Mecical Center.

Børnehjemmet Shalom drives af mamma Shalum igennem mange år. Der er 76 børn på børnehjemmet og de går næsten alle i skole. Et fantastisk sted, som drives i en speciel ånd, med fokus på børnenes trivsel og velvære.

Adventure Holidays og vores gæster har et sponsorbarn her, Hilda som er 7 år gammel.

Vi besøger tillige Fame Medical center, som blev grundlagt i 2002 og som ledes af den amerikanske læge Frank Artress og hans kone Susan. Fame er en organisation, der arbejder med at fremme medicinsk behandling og sundhed hos almindelige tanzanianere i landdistrikterne. De driver i dag et moderne hospital og har en meget stor føde klinik. Her kommer mange udenlandske læger og hjælper de lokale læger i et internt uddannenslses program.

Frokost på farmen – eftermiddagen til fri disposition.

Aftensmad på Samaki Tatu – det bliver vores sidste aften på dette dejlige sted.

Dag 10: KARATU – ARUSHA – ZANZIBAR

I dag forlader vi kaffefarmen efter morgenmaden, og vi kører mod lufthavnen i Arusha, en tur på ca. 3,5 times kørsel. Undervejs spiser vi vores frokost på et hyggeligt sted.

Vi skal flyve fra Arusha lufthavn til Zanzibar – det tager ca. 1 time.

Der bor ca. 730.000 mennesker på Zanzibar, og 95% er muslimer. Zanzibar ligger i Det Indiske Ocean, og her venter de kridhvide strande, azurblåt hav med et fantastisk koralrev. Her er der varmt og solrigt året rundt ca. 25-30 grader.

På Zanzibar skal vi køre 1,5 time for at nå vores destination, Matemwe strand på Zanzibars nordøst kyst. Vi bliver indkvarteret på vort hotel i 5 nætter – Kena Beach Resort.

Vi bor fantastisk og helt fredsommeligt direkte ud til den kridhvide sandstrand med egen pool og lounge område. Vi har på vores hotel inkluderet en drikkevare pakke under hele opholdet.

”Hakuna Matata” er swahili og betyder ingen bekymringer eller intet problem. Her kan man slappe af og nyde livet.

Aftensmad på vores hotel.

Dag 11: ZANZIBAR – livsnyderdag

Efter morgenmaden går vi en tur langs stranden ca. 1 time. Vi besøger det lokale fiskemarkedet, her kan vi se, hvordan de lokale ernærer sig igennem øens mest traditionelle erhverv, fiskeri og tanglandbrug.

Når man står ved strandbredden, kan man se alle fiskebådene komme ind. Fiskerne springer i land med dagens fangster lige fra blæksprutter til meget specielle tropiske fisk, og så bliver der pruttet om priserne.

Frokost på vores hotel.

Eftermiddagen til fri disposition.

I eftermiddag henter vi vores snorkeludstyr hos Scuba Fish på vores hotel. Vi laver en lille prøvetime i vores pool, og tester udstyret, så vi er klar til næste dags tur.

Aftensmad på vores hotel.

Dag 12: ZANZIBAR – snorkle og sejltur

Vi skal fra morgenstunden ud på en sejltur omkring Mnemba Island. Zanzibar er et perfekt sted at snorkle, idet havet er meget sigtbart, og da der gemmer sig et smukt koralrev med en masse flotte tropiske fisk. Gennemsnitstemperaturen for vandet er ca. 27 grader. Vi får udleveret våddragt, samt snorkel og maske. Vi tager med en båd ud og springer i for at snorkle og vi ser fisk i alverdens farver. Hvis vi er heldige, kan vi måske se delfiner.

Frokost på vores hotel.

Eftermiddagen til fri disposition.

Hele eftermiddagen er til afslapning og fri disposition. Her er der mulighed for at bade i det varme tyr-kisblå hav, slænge sig under kokospalmerne eller bare slentre en tur i det bløde sand langs den kridhvide Matemwe kyst.

Aftensmad på vores hotel.

Dag 13: ZANZIBAR – stone town – krydderiplantage

I dag skal vi på heldagstur til Stone Town og besøge en krydderiplantage. Vi skal køre ca. 1 time, før vi ankommer til Stone Town.

Vi besøger det historiske kvarter som er på UNESCO’s liste over verdenskulturarv. Man går rundt i en sand labyrint af smalle gader mellem de historiske bygninger med de klassiske Zanzibar døre og træbalkoner.
Vi går rundt til fods for at mærke stemningen.

Vi starter på det lokale marked og går til slavemuseet.

Freddie Mercury er født i Stone Town, hans fødehjem er idag museum. Der bliver tid til at kigge i de små butikker, som tilbyder alt fra tekstiler, brugskunst og krydderi. Freddie Mercury museum på egen hånd.

Vi spiser frokost i Stone Town.

Efter frokost kører vi til en krydderiplantage, som hedder “Big Body”. Denne plantage ejes af mange familier som driver farmen som et kooperativ. Vi har en guide som fortæller os, om de forskellige krydderier og om hvordan de dyrkes – et meget spændende besøg. Vi ser muskatnød, kanel, vanilje stænger, peber m.m.

Vi får her mulighed for at købe krydderier med hjem.

Sidst på eftermiddagen kører vi retur til vores hotel.

Aftensmad og kulturaften på vores hotel.

Dag 14: ZANZIBAR – livsnyderdag

Efter morgenmad står den på ren afslapning, da dagen er til fri disposition. Det er vores sidste dag på

Zanzibar, så ta’ en snorkeltur i det varme vand eller nyd den dejlige strand. Mulighed for tilkøb af ekstra snorkel tur.

Frokost på vores hotel.

Aftensmad på vores hotel – afskedsmiddag.

Dag 15: Zanzibar – Amsterdam

Vi har stadig dagen til rådighed og tid til at pakke og nyde stranden.

Frokost på vores hotel.

Vi forlader vores hotel kl. 17.30 mod lufthavnen.

Afgang fra Zanzibar kl. 22.10 med fly mod Amsterdam. Ofte er der kort flyskifte i Dar Salaam/Nairobi.

Dag 16: Amsterdam – Billund/Kastrup

Vi ankommer tidelig om morgene til Amsterdam. Flyskifte til Billund og Kastrup.