Dagsprogram

 

Dag 1: Billund/kastrup – Keflavik – Grindavik – Reykjavik

Vi flyver med Iceland Air – aftenfly til Island. Vi lander I Keflavik efter ca. 3 timers flyvetur.

Ved ankomst kører vi straks videre til vores Hotel Natura, hvor vi skal indkvarteres – 1 nat.
Gode værelser med eget bad og toilet.

Klik på billedet for zoom

Dag 2: Reykjavik – Pingvellir National Park – Laugarvatn

Efter morgenmaden skal vi på tur i Reykjavik. Vi starter dagen med at besøge Hallgrims Kirken, og fortsætter til fods til centrum, hvor vi kigger nærmere på rådhuset, domkirken og Harpa.

Vi får frokost i byen på lokal fiskerestaurant.

VI skal besøge en af Islands største seværdigheder Pingvellir National Park, som er berømt både af historiske og geologiske grunde. Det er her de to kontinentalplader mødes – og det gør at Island vokser 2-3 cm hvert år og det giver mange revner og sprækker. Det var her Altinget blev stiftet i år 930 og det er stedet hvor islændingene i 1944 udråbte Island som en Republik under deltagelse af 30.000 islændinge.

Vi ankommer til Laugarvatn sidst på eftermiddagen, og bliver indkvarteret på Hotel Edda Laugarvatn – de næste 2 nætter. Hotellet er dejligt beliggende med udsigt til søen. Gode værelser med eget bad og toilet.

Aftensmad på vort hotel.

Dag 3: Laugarvatn – Geysir – Gullfoss – Friedheimar – Skalholt – Laugarvatn

Vi kører i dag Den Gyldne Cirkel og vores første stop efter ca. 20 km’s kørsel er Geysir området med de varme kilder. Vi går en tur i området og ser hvordan gejseren Strokkur sender kogende vand- og dampsøjler 25 meter til vejrs.

Herefter fortsætter vi til Gullfoss – det gyldne vandfald – hvor store kaskader af vanddis hænger i luften og hvor solskin mange gange danner flotte regnbuer. Vandfaldet styrter 32 m ned og forsvinder herefter i en 70 m dyb og 2,5 km lang kløft.

Vores næste stop til være Friedheimar, hvor vi vil kigge nærmere på deres drivhuse, hvor der dyrkes tomater og vi slutter med et flot hesteshow. Vi får frokost på Friedheimar.

Vi slutter turen med et besøg på Skalholt – Islands første bispesæde.

Aftensmad på vort hotel.

Dag 4: Laugarvatn – Langjökull gletsjer – Bifrost

Vi forlader Laugarvatn og kører ad “indlandsruten” en spændende køretur ude i ødemarken.

Vi stopper i Husafell, hvor vi får muligheden for at komme op på Europas 3. største gletsjer Langjökull.
Vi tilbyder en 2 timers tur med special kørekøj “8×8” op på gletsjeren som tilvalg pris kr. 1.200.- pr. person.

Vi kører videre og stopper ved vandfaldene Hraunfossar, Barnafossar og i et varmt område med varme kilder.
Vi får frokost i et varmt område med varme kilder og her dyrkes der tomater, som vi skal smage på.

Sidste del idag kører vi mod halvøen Snæfellsnæs og Bifrost. Området vi passerer i dag er af historisk betydning i de Islandske Sagaer bl.a ” de små folk” hvilket vi må lære mere om.

Vi skal overnatte de næste 2 nætter på Hotel Bifrost med eget bad og toilet. Dejligt beliggende hotel i en flot natur. Vi har mulighed for en svømmetur i deres varme pool. Aftensmad på vort hotel.

Dag 5: Bifrost – Snæfellsnæs – Bifros

Vi skal i dag besøge et af Islands mest varierede områder halvøen Snæfellsnæs. Her findes gletsjeren og vulkanen Snæfellsjökull som er næsten 1500 m høj.

Vi kører til Stykkishólmur på nordsiden af næsset og skal ud på en fin sejltur på Breidafjördur med Seatours. Vi får i dag en oplevelse for livet idet fuglelivet her er helt unikt. Vi har mulighed for at se søpapegøjer (puffins), lomvier, mallemukker, skarv og enkelte gange ser vi havørnen. Vi kommer tillige til at se flotte klippeformationer og basaltsøjler. Vi fisker kammuslinger, søpindsvin og søstjerner op fra havbunden og nyder disse delikatesser.

Sidst på eftermiddagen går vi en tur til vulkankrateret Grabrok.

Aftensmad på vort hotel.

Dag 6: Bifrost – Glaumbær – Akureyri

Vi skal på en flot køretur og vores første stop vil være ved Tørvegården Glaumbær. Herefter kaffe i den smykke kaffestue, inkl. Islandske specialiteter.

Vi fortsætter videre mod Akureyri som er Nordlandets største by. Her er gamle huse tilbage fra 1800 tallet og i dag bor der ca. 16.000 indbyggere.

Ved ankomst til Akureyri tilbyder vi mulighed for ridetur på Islandske heste i samarbejde med hestefarmen Skjaldavik. Vi kan alle komme ud og ride på de Islandske heste som er helt specielt. Vi skal på en tur ca. 2 timer med god vej­ledning – kræver ingen erfaring, alle kan deltage. Pris pr. person kr. 650,-. Alternativt er der mulighed for en gåtur i området omkring Skjaldavik.

Vi indkvarteres i Akureyri på Hotel Edda – 2 nætter.
Gode værelser som ikke har eget bad og toilet – men der er meget gode faciliteter.

Aftensmad på vort hotel.

Dag 7: Akureyri

Vi tager i formiddag på en 3 timers hvalsafari og fisketur i området fra Hauganes. Vi håber der bliver mulighed for at se bl.a. pukkelhvaler – pris kr. 600.- pr. person. Vi fanger forhåbentlig vores aftensmad i dag, der er masser af torsk i området. Alternativt for dem som ikke vil på hvalsafari – er der mulighed for at kigge nærmere på Hauganes eller gå en lille tur sammen med vores lokalguide Fridrik.

Vi besøger fiskefabrikken Ektafiskur i Hauganes, og får frokost på deres dejlige fiskerestaurant ved havnen.

Efter frokost kører vi til Akureyri hvor er er mulighed for på egen hånd at udforske Den Botaniske Have, som er nabo til vores hotel. Mulighed for shopping, her findes en del butikker.

Aftensmad på vort hotel.

 

Dag 8: Akureyri – Dimmuborgir – krafla – dettifoss – Egilsstadir

Myvatn er centrum for dagens udflugt og er utrolig smuk, her yngler rigtig mange svømmefugle.

Nu skifter naturen igen ansigt idet vi kører videre til termalområdet Namafjall (helvedets køkken) med utrolige mange varme kilder og her lugter det samtidig af svovl. Vi begiver os ud på en god vandretur i Krafla området hvor Islands nyeste lava findes. Vandretur ca. 3-5 km.

Næste stop er de flotte lavaslotte i Dimmuborgir, hvor vi nyder dagens frokost på café Dimmuborgir.

Vi fortsætter ad hovedvej 1 og vores næste stop vil være Islands største vandfald Dettifoss, som er 44 meter højt, 110 meter bred og der kommer i gennemsnit 193 m3 pr. sekund.

Vi overnatter på Hotel Edda i Egilsstadir. Dejligt hotel med god beliggenhed og fine værelser inkl. bad og toilet. Aftensmad på vores hotel.

Dag 9: Egilsstadir – Höfn

Vi starter fra morgenstunden turen langs Østfjordene. Østfjordene er et pragtfuldt landskab af lange, smalle fjorde, stejle bjerge og bjergtoppe. Det er en af landets ældste regioner, der blev formet af gletsjerne i istiden.

Vi stopper første gang i fiskebyen Djupivogur, hvor vi skal besøge et spændende sten museum. Audur har samlet sine sten på Østfjordene. Frokost i Djupivogur.

Efter frokost sætter vi kursen mod Europas største gletsjer Vatnajökull, som er på størrelse med Sjælland og Falster. Nationalparken er 8000 km2 stor.

Vi skal overnatte i Höfn og får mulighed for på egen hånd at udforske deres spændende gletsjermuseum sidst på eftermiddagen. Vi overnatter på Hotel Edda i Höfn. Dejligt hotel med god beliggenhed og fine værelser inkl. bad og toilet. Aftensmad på vores hotel.

Dag 10: Höfn – Jökusárlón – Skaftafall – Vik

Efter en kort køretur kommer vi til Jökusálón hvor vi gør stop. Her skal vi på en sejltur mellem isbjerge i sære formationer og farver, det spænder lige fra hvidt, sort til grøn og blålige farver.

Vi fortsætter mod Skaftafall Nationalparken hvor vi skal stifte bekendtskab med gletsjeren. Vi skal gå en tur ud til gletsjeren Svinafellsjökull. Efter turen fortsætter vi til Vik.

Vi skal overnatte på Hotel Edda i Vik. Dejligt hotel med god beliggenhed og fine værelser inkl. bad og toilet.

Aftensmad på vores hotel.

Dag 11: Vik – Skogar – Keflavik

Vi starter tidlig om morgenen og kører videre til Skogar, hvor vi ser det flotte vandfald Skogarfoss.

Vi kører forbi området med den berømte vulkan Eyjafjallajökull, Myrdalsjökull og Hekla. Vi ser alt det aske som ligger i meter høje bunker fra Eyjafjallajökull udbruddet. Vi skal besøge bondegården Porvaldseyri, og får lov til at se filmen omkring udbuddet i 2010 – Olafur byder os indenfor, han har vulkanen Eyjafjallajökull som nabo. Han driver et meget flot landbrug som vi skal kigge nærmere på.

Efter besøget på bondegården kører vi videre mod Keflavik., hvor vi bliver indkvarteret på Hotel Park Inn, med eget bad og toilet.

Sidst på eftermiddagen kører vi til Den Blå Lagune, hvor vi skal have et forfriskende bad – entre inkluderet. Efter badeturen vil vi nyde en 3-retters gourmet afskedsmiddag i Lava Restaurant, i Den Blå Lagune.

Dag 12: Keflavik – Billund/Kastrup

Efter morgenmaden forlader vi vores hotel.

Vi starter med at køre bagvejen mod Reykjavik. Vi stopper på “håndryggen” hvor de 2 kontinentalplader, den Amerikanske og den Europæiske mødes. Vi ser hvordan det syder og bobler i området og damper op fra borehullerne. Frokost i Grindavik hos Jon.

Efter frokost kører vi i lufthavnen, hvor vi har kurs mod Billund/Kastrup hvor vi lander kl. 20.55.