Dagsprogram

Dag 1: BILLUND/kastrup – VAGAR –  TORSHAVN

Vi mødes i Billund/Kastrup lufthavn og tager flyveren til Vagar lufthavn kl. 18.30. Flyveturen varer kun 2 timer før vi lander i den smukke færøske natur.

Vores bus kører os direkte ud i den storslåede natur. Vi kører videre til Torshavn, hvor vi bliver indkvarteret på Hotel Torshavn i 2 nætter.

Dag 2: TORSHAVN – KIRKJUBØUR – TORSHAVN

Vi starter dagen med en byrundtur for at se Tinganes, som er en smuk gammel bydel. Her blæser historiens vinge-sus mellem de gamle velbevarede bygninger. Vi går forbi færøernes Lagting, som er mere end 1000 år gammelt.

Efter frokost starter vi på en vandretur, hvor man kan vælge mellem 2 muligheder.  Vandrerute (A) – en flot og let tur omkring Torshavn på ca. 4 km eller vandrerute (B) en middelsvær rute over fjeldet fra Torshavn til Kirkjubøurpå ca. 7 km og 230 højdemeter.  På vandreruten (rute 17)  over fjeldet får vi en smuk udsigt over Torshavn, og vi passerer forbi 2 indsøer. Hvis man følger varderne, stenene der ligger stablet som rutemærker, så når man frem til en talerstol, der er bygget af sten, og hvor der har været afholdt folkemøder i 120 år. Vi får en storslået udsigt over øerne Sandoy, Hestur, Koltur og Vagar,  inden vi når til Kirkjubøur.  Alle mødes igen i Kirkjubøur, hvor vi bl.a skal se domkirke ruinen, sognekirken, lighuset og kongsgården. Vi spiser frokost her, og nyder vores madpakker i den storslåede natur og i den historiske kulisse.

Bussen samler alle gæster op i Kirkjubøur, og på vejen hjem stopper vi ved Nordens Hus i Torshavn.

Eftermiddagen er til fri disposition i Torshavn, og man kan evt. besøge Nationalmuseet eller bare gå en tur i de hyggelige gader. Der er mulighed for at sætte sig ned på en af havnecafeerne og se på hverdagslivet. I kan evt. bruge timerne til at se de på færøske specialiteter, såsom uldvarer, udstoppede fugle, keramik, sølvsmykker, udskårne og drejede trævarer.

Vi spiser aftensmad på hotellet.

Dag 3: TORSHAVN – SUDUROY – GJÓGV

Efter morgenmaden på hotellet bliver vi hentet af vores bus og kører mod færgelejet i Torshavn, idet vi skal sejle 2 timer med færgen Smyril over mod den sydligste ø Suduroy. Øen var engang meget vigtig, idet byen Tvøroyri var Færøernes primære handelsby og hovedstad, og de restaurerede pakhuse og handelsbyg-ninger vidner om fordums storhed.

Vores første stop er Famjin kirke, hvor vi skal høre historien om det Færøske flag. Vores næste stop er museet i Hov, som er et museum for klipfisken, der for ca. 100 år siden var Færøernes guld og dermed den største eksportvare. Vi får lov til at opleve og høre historien om tørfisken. Efterfølgende får vi en frokost i det fri.

Efter frokost skal vi opleve en af de mest unikke naturoplevelser og et utroligt sceneri ved det næst sydligste punkt på Færøerne, som hedder Akraberg. Her står et fyrtårn, som blev bygget i 1909. Vi skal nyde udsigten her fra. Vores næste stop bliver naturhavnen Vagseidi, hvor vi vil nyde naturen. Vores sidste stop i dag bliver Hvalba, hvor vi kører igennem den nye tunnel, som åbnede i 2021. Vi ser bl.a. en fangstplads for grinde-hvaler.

Vi sejler tilbage mod Torshavn, og ombord på færgen får vi aftensmad.

Vi bliver nu kørt til Gjógv, hvor vi bliver ind-kvarteret på Gjaargardur Guesthouse. Her overnatter vi 5 nætter. Gjógv er en bygd på det nordligste af øen Eysturoy med ca. 50 beboere, ingen butikker – men med en meget smuk natur.

Dag 4: GJÓGV

Om formiddagen er der tid til at udforske Gjògv. Vi går en tur i byen, og bagefter er der mulighed for på egen hånd at vandre en tur op i fjeldet eller bare besøge “Marys bænk” ved fuglefjeldet og nyde udsigten over havet.

Vi spiser aftensmad på hotellet.

Dag 5: GjÓGV – LEIRvIK – Nordre Gøta – GJÓGV

Dagen bruges til en rundtur på øen Eysturoy. Dagens første stop er den flotte kirke i Gøta. Kirken ser ikke ud af så meget udefra, men indvendig er den udsmykket med glaskunst af kunstneren Tróndur Patursson.

Før frokost vandrer vi. Rute (A) – en let tur på jævnt underlag mod Gøta (ca. 4 km.) eller rute (B) – en middel-svær rute over fjeldet fra Lerivik til Nordre Gøta. (ca. 6 km/250 højdemeter). Til sidst besøger vi det moderne og spændende rådhus i Gøta – tegnet af Henning Larsen.

Vi spiser vores frokost i det lokale bowlingcenter, hvor vi får fisk fra den lokale fiskefabrik Nordfra.

Derefter gør vi holdt i Leirvik, hvor vi skal se båd- og malerisamlingen. Her hører vi om bådene, der i gamle dage var færingernes livsnerve, når man skulle fange fiskene i havet og bringe dem i land. Der hænger en større samling af malerier lavet af den lokale maler Sámal Toftanes, som i dag er betragtet som én af de store færøske kunstnere, og hans malerier er derfor steget væsentlig i pris.

Vi spiser aftensmad på vores hotel, hvor der afholdes kulturaften med færøske indslag og specialiteter.

Dag 6: Gjógv – Klaksvik – Runavik – Nes – Tofti – Gjógv

I dag starter vi med museet Blásastova i Gøta. I Blásastova kan vi opleve et bådehus, en kirke og et bondehus opført i 1833 efter traditionel byggeskik af tømmer på en sokkel af sten. Huset er tækket med birkebark, og derover græstørv.  Ydervæggene er tjæret med kultjære, mens alt andet træ er i høvlet, ubehandlet fyrretræ.

Vores næste stop i dag er Christians-kirken i Klaksvik, hvor vi bl.a. skal se de 10 spændende og unikke relieffer i træ, som den lokale kunstner Edvard Fuglø har lavet.  Vi skal høre lidt om kirken med den meget store altertavle.

Efter frokost går turen videre til byen Runavik, hvor vi vil besøge det lokale og spændende spejderhus.

Efter besøget kører vi videre mod Nes, hvor vi skal besøge en lokal familie, som har en gård med 200
moderfår. De fortæller lidt om fåredrift på Færøerne, og vi smager nogle lokale specialiteter. Vi slutter med at besøge familiens garnbutik Navia i byen Tofti, hvor vi kan se og købe garn fra familiens får.

Aftensmad på vores hotel.

Dag 7: GJÓGV – SAKSUN – TJØRNUVÌK – GJÓGV

I dag går turen mod Saksun, som er en af Færøernes naturperler, et af Færøernes absolut skønneste steder. Vi går en smuk tur på ca. 5 km, der går langs den tilsandede fjord ud mod havet og tilbage igen. Området er ganske enkelt vidunderligt med den smukke lagune og de høje fjelde, som giver området et skær af mystik.  Vi får mulighed for at se klippesøjlerne, der rejser sig i havet Risin og Kellingin (Kæmpen og kællingen) og at høre sagnet.

I Tjørnuvik får vi allesammen kaffe, vafler og røverhistorier hos Hans Heinesens cafe og bagefter synger Hans Heinesen en Kingo salme for os i kirken,  inden vi atter kører tilbage til Gjògv. Her er der mulighed for at gå en tur til Marys bænk ved fuglefjeldet i Gjògv.

Afskedsmiddag på vores hotel.

Dag 8: GJÓGV – VESTMANNA – Gasadalur – VAGaR – BILLUND/kastrup

Efter morgenmaden kører vi mod Vestmanna. Vi skal sejle ud på vestsiden af øen Streymoy for at se på fuglefjelde. Bådturen langs kysten mellem Vestmanna og Saksun er et «must-see» på Færøerne. Hvis vejret er til det, sejler vi tæt ind under de stejle bjergsider og enorme klippesøjler, der rejser sig flere hundrede meter over havet.

Er havet til det, vil vi sejle ind i nogle af grotterne og de smalle laguner. En sejltur på godt 2 timer. Her er der mulighed for at udforske Færøernes fugleliv og natur fra søvejen.

Efter sejladsen skal vi ind på Restaurant Fjørukrógvin og have deres berømte ”Fiskesuppe med salatbuffet”.

Til slut besøger vi Mulafossur vandfaldet i Gasadalur, og ser de stejle skråninger ned til havet. Vi laver et foto stop ved Tindholmur.

Sidst på dagen flyver vi retur til Danmark.